Kerkhoflaan
Op ‘t karkhof in mien dörpken
Op ‘t karkhof in mien dörpken,
Daor kom ik altied waer,
‘k Vergaete hael de waereld,
En denke allene an aer
Bi’j’t karkhof in mien dörpken,
Daor löp’t veur miej ens af,
En ‘k röste nargens lever
Dan bi’j mien Moders graf.
Op ‘t karkhof in mien dörpken,
Daor lig in’t kolde graf
Zee, dee mej’t haerlijk laeven
En niks dan leefde gaf.
Op ‘t karkhof in mien dörpken,
Daor slöp ze jaoren al,
Mien leve, beste Moder,
Dee’k nooit vergaeten zal.
Henk Priester, 1865-1939
Uit: ‘t Wenters, de taal van uns harte, 2001
Sinds 16 november 1908

